Mit kontor i KBH

Efter 2 måneder på mit nye kontor synes jeg, det er tid til en update. Hvordan fungerer det med et kontor i Indre By? 

Well, ærlig talt, så tænker jeg ikke over, at jeg har adresse på Strøget. Det er en anelse irriterende, at der ikke er ordentlig cykelparkering nogen steder og turen ‘hjem’ til Frederiksberg er altid en kamp med alle de mange andre cyklister. Men hvis jeg kun kan brokke mig over disse 2 ting, så har jeg det jo nok meget godt 🙂

Selve kontoret

Der er tale om et kontorfælleskab, som er bestyret af holdet bag Restaurant 2 Night – se evt mere her på Facebook. Der er en del lokaler her på øverste etage af bygningen, hvor der bl.a. er et større fælleslokale med skriveborde – her sidder f.eks. Mads der driver Digitalmads og leger med affiliate på Cibank – og så er der en række ‘private’ kontorer.

Sådan et sidder jeg i og det passer mig meget godt. Det er nu meget rart at kunne lukke døren og ikke have alt for mange mennesker vandrende igennem 🙂 Jeg sidder med Casper Lohse, der har en del bolde i luften – bl.a. Iværk TV – og med Jette Uhre, som har gang i noget ret spændende synes jeg (se hvad her).

Det fungerer ganske glimrende, så alt i alt må jeg sige, at jeg er meget tilfreds med kontoret. De første par måneder mens jeg var hjemme i Danmark brugte jeg Regus, men jeg kom virkelig sjældent afsted. Mit Regus i Edinburgh var helt perfekt, da de ikke havde de her små båse, som der kører med her i KBH.

Derovre var det blot et stort fælleskontor, hvor jeg sjældent havde selskab af andre end en skotsk forretningsmand. Her i KBH var det noget anderledes og det er simpelthen for kedeligt at sidde en hel dag inde i sådan en lille bås…

Her går det bedre med både livskvalitet og produktivitet 😀

 

No comments yet.

Leave a Reply