Nu bor jeg i Berlin

BerlinHej venner.

Der er sket ting og sager siden sidst (designet her på siden er dog fortsat forfærdeligt), hvor jeg præsenterede min virksomheds samarbejde med Garment.dk. Det kørte faktisk rigtig glimrende og jeg nød arbejdet meget. Alligevel valgte jeg sidst i februar at søge et job i Berlin. 2 uger efter jeg sendte min ansøgning sad jeg i toget på vej til Berlin. Med mig havde jeg en stor kuffert med tøj, min computer og mit flotte udseende.

SEO i Berlin

Heldigt for mig boede en af mine gode venner allerede i den tyske hovedstad, så jeg kunne overnatte ved ham de første par dage. Optimistisk fortalte jeg ham, at jeg kun blev et par dage og så ville jeg finde min egen lejlighed. Jeg endte med at sove på en luftmadras i 31 nætter.

Jobbet er hos Wimdu. Jeg arbejder, naturligvis, med søgemaskineoptimering, hvor jeg særligt gør mig i linkbuilding og tekstforfatning. Det er utrolig spændende og lærerigt at komme som 19-årig grønskolling, der har arbejdet hjemmefra (og kort i tøjbutikken) og indgå i en så stor virksomhed. I SEO-afdelingen er jeg både yngste mand og eneste dansker. Allerede første dag fik jeg kælenavnet ‘Danish wonderchild’ fordi min SEO-viden vist, det kan jeg godt sige uden at fornærme nogen (primært for de ikke snakker dansk… 🙂 ), var noget større end dem, der startede samtidig med mig.

Jeg fandt i starten af april en fuldt møbleret lejlighed i Prenzlauer Berg til 500 euro om måneden inkl. ALT. Den er jeg meget tilfreds med skønt min arbejdsplads ligger i Kreuzberg og jeg dermed har lidt over en halv time til og fra arbejde. Den tid bliver dog brugt produktivt.

Jeg arbejder fra 9-18 hver dag, hvilket var noget af en omvæltning fra min 5 hour work week i Danmark 🙂 Det har jeg det egentlig fint med – det var ved at blive for trivielt at sidde hjemme foran computeren. Det betyder dog også, at der, i hvert fald i min første tid hernede, ikke var meget tid til mine affiliate-projekter. De sidste par uger har jeg dog fået gjort en del ved sagerne og den røde væske er atter tilbage på tanden – jeg skal have en større (mere eller mindre) passiv indtjening op at stå. Jeg hjælper dog også stadig en stak danskere med diverse opgaver, så jeg har sendt en anmodning til vorherre om flere timer i døgnet.

Fremtiden for Føns

Den er fantastisk. Jeg tror, at jeg skal en tur over London inden jeg vender tilbage til Danmark og gør mere ved min egen virksomhed, så efteråret kunne meget vel sende mig mod England. Lige nu kunne jeg forestille mig, at det bliver til endnu en praktikantstilling ved en virksomhed derovre (så hvis du ligger inde med kontakter, hører jeg gerne fra dig). Eller også bliver det et deltidsjob, så jeg også kan fortsætte med at tage opgaver fra andre danske virksomheder.

Jeg er pissetræt af at høre folk snakke tysk og har erfaret, at Hr og Fru Deutschland er komplet umulige at snakke med på engelsk. Så jeg ser lidt frem til at komme til London (bonusinfo: forleden blev jeg, af en englænder, spurgt om jeg havde boet i London. Snakker åbenbart londonsk når jeg er fuld – very nice).

Sådan. Endelig fik jeg taget mig sammen og skrevet en update.

 

6 Responses to “Nu bor jeg i Berlin”

  1. Lars May 7, 2012 at 11:52 am #

    Hej Kristoffer

    Har fulgt med i jeres affiliate-konkurrence og læst dine posts på Amino. Så det var spændende at få et lille indblik i, hvad du laver og hvorfor du har været fraværende fra Amino.

    Jeg blev dog lidt i tvivl. Du skriver, at du gerne vil arbejde i England i en praktikantstilling. Er det også en praktikantstilling du har nu i Berlin?

    Vh Lars

    • Kristoffer Føns May 7, 2012 at 6:25 pm #

      Hey Lars,

      Fedt du følger med 🙂

      Jep, lige nu er jeg et godt stykke nederst i hierarkiet og er ganske almindelige SEO-praktikant. I min afdeling er 90% i samme situation som mig, bortset fra, at de arbejder der i forbindelse med et internship, der er obligatorisk ifb med deres uddannelse.

  2. lasse May 8, 2012 at 7:52 am #

    Hey føns

    troede ikke du kunne snakke tysk? 😀 hvad gør du der på kontoret og skriver du på dansk eller hvad?altså til wimdu.dk?

    • Kristoffer Føns May 8, 2012 at 6:56 pm #

      Hey Lasse,

      Jeg kan absolut heller ikke tysk. På kontoret er hovedsproget engelsk og i min afdeling er der f.eks. kun én tysker. Så jeg bliver endnu bedre til engelsk og det er glimrende.

      Jep, jeg skriver på dansk til Wimdu.dk 🙂

  3. Hanne fra Bogense June 2, 2012 at 10:44 am #

    Hej Kristoffer. Jeg kom ind gennem google fordi min søn på 21 lige nu overvejer at flytte til Berlin. så det var fint lige at læse lidt om en jævnaldrende, som har prøvet det. Håber det er ok, at du måske får en mail med lidt spørgsmål?

    Hilsen Hanne

    • Kristoffer Føns June 2, 2012 at 10:52 am #

      Hej Hanne,

      Super, at I kan bruge mine skriverier – det glæder mig.

      Ja, naturligvis – send endelig en mail 🙂 Jeg har en kontakt-formular, som I finder øverst til højre her på siden.

Leave a Reply