Pas på vores parker, idioter!

munke mose odense

Jeg havde en irriterende oplevelse på en ellers dejlig dag. Det måtte jeg lige skrive om.

I dag nød jeg det fantastiske forårsvejr i Odense, hvor jeg havde indtaget Munke Mose (byens store, hyggelige park) med en veninde. På et tidspunkt lyder der høje pigehvin bag os og vi konstaterer, at 3-4 teenagepiger slås om noget medbragt McDonalds ‘mad’. Min veninde siger til mig, at hun da håber de husker deres skrald, når de går.

En times tid efter, da vi vender os om og forlader parken ligger deres forbandede lorte skrald så midt på græsplænen, hvor fodboldspillende børn render rundt blandt joggere og hundeluftere. Det gjorde mig fandme sur og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde set dem gå…

Nå, vi går så op i en kiosk, køber en iskaffe og smutter over i en anden nærliggende park/naturområde kaldet Eventyrhaven. Her sidder der endnu en gruppe af piger (der dog ser noget ældre ud, vil skyde dem til omkring 18) og drikker cola & spiser burger. Igen kommer vi til at sidde lidt foran gruppen. Kort efter forlader de parken og hvad ligger tilbage? Deres fucking lorte skrald og coladåser!!! Igen ser jeg dem desværre ikke gå.

Hvad fanden sker der mand?  

Nu ser det endelig ud til, at den vanvittige vinter har sluppet sit tag i Danmark og vi kan komme ud i vores flotte parker og nyde vejret samt naturen. Og hvad sker der? Kæmpeidioter gider ikke tage deres fucking lort de 5-10 meter, der er til den nærmeste skraldespand!

Det gør mig fandme sur, når mine medmennesker er så enormt dumme, at de kommer og nyder en park samtidig med, at de forpester den.

Idioter!

One Response to “Pas på vores parker, idioter!”

  1. Mads Grønlund April 3, 2013 at 5:00 am #

    Super irriterende og ærgerligt.

    Lad os lave en hemmelig organisation, i bedste Batman-stil. Hver gang vi ser en forbryder efterlade skrald, samler vi det lige op, smider det ud, og følger herefter efter vedkommende, hjem til deres hus. Om natten, når alle sover trygt i deres senge, infiltrerer vi så deres ejendom, og tømmer en skraldespand eller 4 ud i over deres have. Mwhahaha.

    Ville super gerne komme med et mere voksent og konstruktivt forslag – desværre er jeg bare tom for idéer mod sådan nogle.. ja, som du selv siger, idioter.

Leave a Reply