Søgemaskineoptimering i 2013

Dette indlæg er skrevet af Jonathan Lindahl, som blogger om Online Markedsføring på JonathanLindahl, og er ejer af Wizzi.dk.

Hvordan man skal søgemaskineoptimere ens hjemmeside ændrer sig hele tiden, og hvad der var godt at gøre for nogle år siden, kan være skadeligt at gøre i dag. Det er derfor meget vigtigt, at man holder sig opdateret ift. søgemaskineoptimering, hvis man stadig vil have, at ens hjemmeside skal have gode placeringer i SERP. Det kan dog være ressourcekrævende, hvis man skal følge diverse blogge og hele tiden holde sig opdateret om SEO. Og med de mange opdateringer der fx er kommet fra Google, kan det være svært at holde styr på det hele.

Derfor er der her en oversigt over ændringer, som du skal være opmærksom ift. SEO i 2013.

1. Linkprofil

Linkbuilding har stadig en væsentlig betydning for din positionering i SERP. Men siden diverse opdateringer fra Google, er det især blevet vigtigt, hvem det er som linker til dig, frem for hvor mange der linker til dig. Hvor du for år siden kunne købe dig forskellige backlinks og derved øge din placering i SERP, er det i dag en strategi som faktisk kan skade din placering.

I dag er det i høj grad kvalitet frem for kvantitet som du skal tænke på ift. din linkprofil. Links fra små og uautoritære sider vil ikke rigtig have nogen effekt for din positionering, og visse tilfælde kan linkene faktisk skade dine placeringer. Derfor har linkkataloger og lign. også fået en væsentlig mindre betydning (et link fra et stor og autoritær linkkatalog, kan dog stadig have en positiv effekt).

Samtidig er det meget vigtigt, at du diversificerer din linkprofil. Basere ikke kun din linkprofil på en ting som fx linkkataloger/gæsteblogging eller lign. Men diversificer den – skaf både links fra gæsteindlæg, kvalitets linkkataloger, sociale medier, medierne osv. Det ses som et kvalitetsstempel for søgemaskinerne, hvis de finder links til din side fra mange forskellige og stærke kilder.

1.2 Ankertekst

Ankertekst er kort sagt den tekst der vises som et link på en hjemmeside, som du kan klikke på. Og det er også en af de ting der har ændret sig markant i 2012. Før var det vigtigt, at din ankertekst indeholdte keywords der var relevant for det indhold der var på siden, som der blev linket til – og i hvert fald aldrig keyword som ”tryk her”, ”her” mm. Havde du fx en side der solgte børnetøj, var det vigtigt at ankerteksten var fx børnetøj, billigt børnetøj mm. Men efter Penguin opdateringen, kan sådanne ankertekst signalere “spam”, hvis alle dine ankertekster er sådanne.

Det er derfor også vigtigt, at du her også diversificerer dine ankertekster. Så nogen ankertekster skal fx være din hjemmesides navn, relevante keyword, ord som “her”/”tryk her” mm. Dette signalerer en naturlig linkprofil, og det er guf for Google og de andre søgemaskiner.

2. Sociale medier

Sociale medier får bare mere og mere betydning for SEO. Der er så mange fordele ved brug af de sociale medier – og dem vil jeg dog ikke komme ind på her – men blot nævne, at er du endnu ikke på de sociale medier, er det noget som du kraftigt skal overveje. Det behøver nødvendigvis ikke, at være Facebook. Der er så mange andre, som måske vil passe din hjemmeside bedre – fx Twitter, Myspace mm.

Skab interessant indhold der er opmærksomhedsfagende og delbar, og afsæt lidt tid om dagen, hvor du deler dine indlæg på de sociale medier og interagere med dine followers. Bliver din side ofte delt på de sociale medier, er det et signal til søgemaskinerne om at dit indhold er interessant og relevant for brugerne.

2.1 Google Plus

Man kan ikke komme uden om Google Plus i 2012. Interesserer du dig for Online Markedsføring (SEO, Affiliate mm.), kan det stærkt anbefales, at du får en Google Plus bruger. Det er virkelig en guldmine af brugbar information, givet at du følger de rigtige.

Da det er Googles egen platform, kan de også her meget bedre registrere hvor mange delinger og +1 dine opslag får ift. fx Twitter og Facebook, hvor de ikke på samme måde kan registrere det. Så deler du artikler og lign. på Google Plus, som oplever mange delinger og +1 på Google Plus, vil dette have en positiv indvirkning på din sides SEO.

Og et andet emne som er meget interessant ift. Google Plus er AuthorRank. Er du interesseret i at høre mere om det, har Henrik Bondtofte skrevet et meget interessant indlæg om AuthorRank. Samtidig kan du med en Google Plus bruger få vist et billed af dig i søgeresultaterne (jf. nedenstående billed).

3. On-Site SEO

Det er stadig vigtigt, at du har styr på dine Title Tag, H1/H2 tag og de andre traditionelle On-Site SEO faktorer. Men der i dag også kommet nogen andre On-Site SEO faktorer som det er vigtigt, at du er opmærksom på, og får optimeret.

3.1 Hastighed

Loadtiden på din hjemmeside har fået en større betydning ift. SEO. Det signalere en brugervenlig hjemmeside, og det er noget som søgemaskinerne giver en vigtig betydning. Der kan nemlig ikke være noget mere irriterende end at besøge en hjemmeside, hvor det tag en krig (og en sommer) for at siden, er loadet. Derfor kan det være en god idé, at få optimeret din hjemmeside ift. hastigheden. Da det ikke kun har en positiv indvirkning på din sides brugervenlig, men også dens placeringer i Google.

Bruger du WordPress, kan du her læse et indlæg om hvordan du får blot $10 dollar kan få din hjemmeside hastighedsoptimeret.

3.2 Mobilvenlig side

Flere og flere bruger mobile enheder (smartphone, iPad mm.) når de bruger internettet. Har du en hjemmeside der er ukompatible på mobile enheder, kan det i værste tilfælde betyde, at de besøgende hurtigt vælger en anden hjemmeside frem for din. Investere derfor lidt tid (og evt. penge) i at få lavet din hjemmeside mobilvenlig. Du kan bl.a. bruge Googles værktøj GoMo til at tjekke om din side er mobilvenlig.

Bruger du fx WordPress eller et andet CMS system, så sikre dig at det tema du køber er Responsive.

3.3 Engagere dine brugere

Efter Panda opdateringen, er det blevet vigtigt at du hele tiden opdaterer din hjemmeside med nyt unikt indhold (fx artikler) med høj kvalitet. Sæt dig derfor en plan for, hvornår du vil en udgive nyt indhold (fx en ny artikel hver 3. dag eller lignende).

Engagement i form af fx kommentarer på din artikler, viser aktivitet og er et rigtig godt signal at sende til de forskellige søgemaskiner. Så derfor er det en god idé, at gøre det muligt at kunne kommentere på dine artikler, og opfordre læserne til at kommentere.

Et godt råd er, at svare så hurtigt som du kan på kommentarerne. Det får personerne til at føle sig velkommen, og at deres kommentarer bliver taget seriøst. Og bruger du WordPress, så installer Subscribe to comments. Det gør det muligt for brugerne, at modtage en e-mail, når der kommer svar på deres kommentarer.

Content is king!

Men generelt er det vigtigt, at du skaber indhold af høj kvalitet. Ikke nok med at det efter Panda opdateringen har fået en vigtig betydning ift. SEO – vil høj kvalitet også automatisk resultere i, at dit indhold bliver linket fra diversificerede kilder med diversificerede ankertekster, og “Liket, +1, Tweet’et” mm. og delt på de sociale medier.

Har du andre ting som du mener, har været en vigtig ændring ift. SEO i 2012, er du meget velkommen til at skrive om det i kommentarfeltet.

10 Responses to “Søgemaskineoptimering i 2013”

  1. Andreas Andersen January 3, 2013 at 7:20 pm #

    Godt indlæg. Er faktisk enig med det hele. Har selv skrevet mine tanker omkring hvad jeg tænker om SEO i 2013 på http://webmaster-land.com/seo-in-2013-what-do-we-expect/. Mange af de ting du skriver svarer til mine forventninger.

  2. Jonathan Lindahl January 4, 2013 at 12:41 pm #

    Tak for det, Andreas.
    Ja, man må sige at mange er de punkter der nævnes i din artikel, også blive nævnt her. Tak for linket.

  3. Halfdan Timm January 4, 2013 at 7:30 pm #

    Udmærket indlæg, om end en smule overfladisk.

    Det ville være langt mere interessant at læse dig gå i dybden med ét af emnerne, Jonathan, hvis du mangler inspiration til noget at lave i weekenden ;-)

  4. Jonathan Lindahl January 5, 2013 at 10:48 am #

    @ Halfdan:

    Tak for din kommentar.

    Ja, det kan jeg godt give dig ret i. Det var egentlig heller ikke målet med artiklen, at den skulle gå i dybden med alle tingene. Men at den skulle give en nem og overskuelig oversigt, over de mest markante ændringer ift. SEO i 2012.

    Men det lyder som en god idé, det med at gå i dybden med et emne. Det vil jeg da prøve at kigge på :)

  5. Christina Nordquist March 1, 2013 at 6:37 pm #

    Jeg har nu efterhånden læst en hel del om SEO, da jeg netop har åbnet en webshop og gerne vil betale mig fra så lidt som muligt.
    Jeg har nok rigtig lang vej igen når jeg spørger om dette, men hvad er Title Tag, H1/H2???
    Jeg vil helst lave så meget som muligt selv, men synes det er svært at finde ud af hvad det er de forskellige ting betyder…

    Hilsen Christina.

  6. Jonathan Lindahl March 7, 2013 at 8:06 am #

    Tak for din kommentar, Christina.

    Title Tag er i bund og grund overskrifter på din hjemmeside, som søgemaskinerne kan identificere. Bruger man ikke disse Title Tag, kan søgemaskinerne ikke finde ud af, hvad der er overskrift på din hjemmeside. Og de er især vigtige, da søgemaskinerne hurtigt kan identificere hvad indholdet handler om.

    H1, H2, H3, H4, H5 og H6 er rang af overskrifterne, hvor H1 er den vigtiste og H6 er den mindst vigtige.

    Jeg kan anbefale dig, at læse følgende guide: http://www.jonathanlindahl.dk/on-page-seo/ – hvor der “behandles” mange af de basale SEO tips.

  7. Mads Grønlund March 13, 2013 at 7:33 pm #

    Tak for et godt indlæg Jonathan – og selvfølgelig tak til Kristoffer også :).

    Jeg har lige et enkelt spørgsmål angående aktivitet og deling af indhold på Google Plus: Jeg har en personlig profil derpå, hvor jeg følger diverse iværksætter primært. Men hvis jeg så eksempelvis havde en affiliate/adsense blog omhandlende kyllingopskrifter, ville det jo være åndssvagt konstant at dele det indhold på min Google Plus profil, da jeg, som sagt, primært har iværksættere i mine cirkler.

    Skulle jeg i sådan et tilfælde enten:

    a) Lave en ny Google Plus profil med samme navn som bloggen, og poste/dele indhold derpå?

    b) Fuldstændigt droppe at dele noget fra den kyllingopskrift-blog på Google Plus

    eller

    c) Bare fortsætte med at dele det på min personlige Google Plus profil, hvor det ville være fuldstændig ligegyldigt indhold for alle i mine cirkler?

    Håber det gi’r mening :-)

    -Mads

    • Andreas Peter Høgfeldt Andersen March 13, 2013 at 10:09 pm #

      @Mads:

      Dem der primært ser de indlæg du deler på Google+, er ikke dem du følger, men dem der følger dig. Og dem må man gå ud fra er interesseret i hvad du deler. Husk at dine Google+-følgere ikke er 2-vejs, som i Facebook, men kun 1-vejs som i Twitter. Derfor ville jeg ikke have noget imod at dele det indhold på min Google+ profil.

      At oprette en ny Google+ profil ville jeg ikke gøre. Men hvis jeg mente at dem der følger mig er meget forskellig fra målgruppen som kyllingeopskrift-bloggen skal ramme, ville jeg i stedet oprette en Google+ side og poste dem der.

      Herudover har du mulighed for at lede efter et community der deler opskrifter eller lign. og så dele dit indhold der.

      Så der er masser af gode muligheder i Google+. Jeg ville ikke droppe det, blot måske dele det på en Google+ side eller community.

  8. Mads Grønlund March 13, 2013 at 10:48 pm #

    Ah, fantastisk. Tak Andreas :-). Anede ikke, at der var sider og communities på Google Plus – spændende! Jeg antager at sider må være Google Plus’ svar på facebook sider?

    -Mads

  9. Christoffer November 27, 2014 at 1:46 pm #

    Super fint indlæg, hvor du tager fat i mange gode punkter!
    Der er vel ingen tvivl om, at en mobil venlig side kun bliver mere og mere vigtigt :)

Leave a Reply