Sådan tjente jeg over 2000,- på 1 times ‘arbejde’

paradise reunionJeg tænkte, at det kunne være interessant at dele mit lille ‘tjen penge på Paradise Hotel’-projekt med jer. Så det gør jeg.

Trafik = indtjening

Jeg startede med at tjene penge på nettet omkring årskiftet 10/11 – sådan for alvor. Jeg havde den dejligt naive tilgang, at trafik måtte være lig med indtjening. Derfor satte jeg mig ned (måske sad jeg endda ned i forvejen) og brainstormede lidt: hvilke begivenheder i nærmeste fremtid ville få mange søgninger på Google?

Jeg var så heldig at ramme rigtigt på første forsøg. Der var nemlig EM i håndbold i Sverige et par uger senere, hvilket ville sende håndboldfeberen i top fordi Danmark skulle spille i Malmö. Jeg havde i forvejen et domæne med et neutralt navn, hvor der i forvejen lå lidt blandede artikler. Jeg fik skrevet en række guides til at købe billetter til Danmarks kampe ved EM og herefter var det blot at vente.

Resultatet var overvældende. Nu kan jeg, desværre, ikke huske det nøjagtige beløb – og min daværende AdSense konto er lukket (ups) – men jeg ved, at det var over 3000 kr. På måske halvanden times arbejde.

Derefter gik jeg mere systematisk til værks i min tilgang til at tjene penge på nettet. Der skulle keyword researches, findes nicher med høj CPC (cost per click) og jeg skal komme efter dig. Jeg glemte helt min første succes, hvor jeg fokuserede udelukkende på et emne uden alt for voldsom konkurrence og høj søgevolumen.

Det vendte jeg dog tilbage til i april, hvor Paradise Hotel endnu en gang rullede over skærmen. Havde jeg dog bare fået ideen, da serien startede, så havde tallene her i indlægget været endnu sjovere. Desværre kom jeg sent i gang.

Sådan tjente jeg penge på Paradise Hotel

Endnu en gang havde jeg et domæne med en stak artikler på, hvor jeg skrev lidt om Paradise Hotel. Jeg kom først i gang få dage før afslutningen, men nåede alligevel at tjene 921,- (udelukkende på AdSense) på 5 dage på dette indlæg, hvor jeg gættede på vinderen af PH 2012. Som du kan se på sidens design og opsætning, er jeg en skruppelløs bandit, der ikke skyr nogen midler, når det kommer til at tjene penge på nettet 😀

Quickresults analytics

Efter PH2012 kom så ‘Paradise Hotel Reunion’. Til mit store held havde Adservice en klik-kampagne fra Viaplay, hvor man kan se Paradise Hotel Reunion gratis på nettet. På 2 dage tjente jeg 139,- på dette andet indlæg og jeg var på vej mod stjernerne. Udsigten til at score ‘kassen’ de næste 2 måneder var rar.

Viaplay var dog ikke så glade for trafikken de fik gennem deres kampagne, hvorfor den blev lukket ned under hele programmet (den er oppe igen nu). Derfor landede min indtjening fra indlægget om Paradise Hotel Reunion blot på cirka 950 kr fra AdSense og div. surveys og klik-kampagner.

Er det tiden værd?

Den erfarne internet warrior vil måske mene, at der her er tale om relativt små beløb. Det kan der være noget om. Indtjeningen skal dog også ses i lyset af mit tidsforbrug. Jeg har max brugt 1 time på at skrive de to artikler (og det er, som indholdet vel også antyder, højt sat). Det er ikke specielt gode artikler, der bringer det store indhold til internettet, men nogen skal jo gøre det og tjene de penge 🙂

Min timeløn på dette projekt har dermed været fantastisk (og endnu vigtigere – det har været skide skægt at følge & se min shitty side få +3000 besøgende på en dag). Jeg havde domænet i forvejen, ja. Som det dog tydeligt ses, er der dog ikke tale om et specielt flatterende domæne.

For at komme med en opsummering:

Man kan sagtens få en fed timeløn, og nogle gode erfaringer, ved at teste sig frem. Måske er det en fanside for *det ukendte stjernefrø, der slår til ved EM i fodbold*, der pludselig bryder frem og tjener kassen et par uger. Husk dog altid at tænke på, om du bruger din tid fornuftigt. Jeg ville aldrig bruge lang tid på at opbygge et stort og flot site om f.eks. Paradise Hotel, men jeg vil gerne have 14 årige teenagepiger forbi min hjemmeside og klikke på mine reklamer.

Kan du bruge det til noget eller skal jeg hænges for at skabe mere junk på internettet? 🙂

Hvis du vil tjene rigtig gode penge på nettet med en hjemmeside du kan være stolt af, henviser jeg til følgende guides:

14 Responses to “Sådan tjente jeg over 2000,- på 1 times ‘arbejde’”

  1. Halfdan Timm June 2, 2012 at 12:10 pm #

    Haha, al respekt for at tjene penge på den måde der. Det kan godt være, at jeg prædiker i den modsatte lejr, men det der virker også – jeg lavede også at lignende trick sidste sommer, da Casper C og Frank Hvam lavede Syndsforladelse.com.

    Men du har taget det til det næste niveau med Paradsise-indlægget. Sikke et slaveindlæg. Hands down – fedt lavet!

    • Kristoffer Føns June 4, 2012 at 7:48 am #

      Det virker stadig, ja. På trods af Googles updates.

      Haha, ja det bliver nok ikke ligefrem det indlæg, jeg vedlægger mit CV, hvis jeg nogensinde skal søge job igen 🙂

  2. Jonas June 2, 2012 at 2:03 pm #

    Lige det domænenavn du bruger, quickresults, har da egentlig utrolig potentiale. Og meget smart med at bruge de små hypes der kommer fra tid til anden.

    Angående kvaliteten.. Lidt mange reklamer 😉 Men bevares, hvis folk får det de vil have, hvorfor så gøre et stort nummer ud af det ?

    • Halfdan Timm June 3, 2012 at 8:14 am #

      Som jeg ser det er der næsten for få reklamer – for det er da utænkeligt, at folk gider læse det indhold der alligevel, og så skal de jo have en vej ud. :p

    • Kristoffer Føns June 4, 2012 at 7:50 am #

      Jeg ved ikke om der er det store potentiale i Quickresults.dk. Jeg købte det egentlig blot som en lille test af at købe slettede domæner med pagerank. Det gik sgu ikke så godt 🙂

      Enig. Og på trods af alt, så gav indlægget jo oprindeligt folk, hvad de ville have – gratis Paradise Hotel afsnit på nettet.

  3. Steffen June 2, 2012 at 3:09 pm #

    Det var da godt nok fint ramt plet, må man sige.
    Og ja, lidt spammy / junk agtigt. Men det må jo være op til brugerne selv at vælge.
    Det er jo nok ikke en artikel der er langtidsholdbar, men det er jo heller ikke formålet. Så det er da fint.
    Har du linkbuildet til artiklen eller nøjes du bare med domænets egen værdi?

    • Kristoffer Føns June 4, 2012 at 7:52 am #

      Takker, Steffen.

      Jeg mener, at jeg kun fik et enkelt backlink fra et hurtigtoptagende dansk linkkatalog. Derudover lavede jeg også en Facebook-side for at tage plads fra eventuelle konkurrenter på Google. Den nåede, på trods af at den blot linkede videre til min hjemmeside, op på +40 fans.

  4. Rosenstand June 4, 2012 at 2:48 pm #

    Det er cool! Jeg har selv oplevet noget af det samme ved flere lejligheder. Jeg havde for eksempel den glæde at baske over $300 ind på én artikel på ét døgn, da en kendt dansk jetsetter blev taget for lidt leg med sne.

    Målrettet adressering af hvad der bliver hot – ja det er altså hot 🙂

    • Kristoffer Føns June 4, 2012 at 7:13 pm #

      Haha, det må også være noget nær perfekt, når der er navneforbud – snedigt!

      Fed historie, Thomas!

  5. jesper November 4, 2012 at 11:32 am #

    Interessant måde at tjene penge på nettet:-) Men det kræver så bare at man hele året skal finde populære begivenheder at skrive om. Men med den timeløn er det måske ikke så dumt:-)

  6. Christoffer Steenbeck January 27, 2015 at 9:04 am #

    Hej Kristoffer.

    Jeg er først faldet over dit indlæg nu her da jeg gennemgik dine indlæg på bloggen. Det her er da godt nok en sjov historie – til trods for, at den er 2-3 år gammel på nuværende tidspunkt.

    Jeg oplever selv det samme år efter år – ved juletid – når folk skal have opskrifter på juleretter. På en god dag ligger bloggen på 100-150 besøgende – fra den 15. december og frem til den 31. december ligger den og svinger mellem 6.000 – 54.000… Det giver en god indtjening. Det er godt nok sæsonbaseret, men bum den trækker besøgende henover en 15-dages periode – år efter år! 🙂

    Tak for et par andre spændende indlæg, som jeg nu vil læse videre på :-))

    • Kristoffer Føns January 27, 2015 at 9:07 am #

      Hey Christoffer

      Hehe, fedt at høre – den slags er altså super sjovt at følge i de dage, hvor det går helt amok 🙂 Vil du løfte sløret for bloggen?

      Glad for at høre, at du synes om indlæggene her – på trods af, at de har et par år på bagen…

  7. Bjarke Klüwer January 31, 2015 at 4:58 pm #

    Hvis du er interesseret i at linke til de originale indlæg, du har lavet for Paradise Hotel 2012, i denne artikel, kan du finde dem på http://web.archive.org.

    Du kan også bruge Archive.org til at finde indlægene, hvis du ikke længere har dem liggende på din computer, og gerne vil lancere en ny hjemmeside/sektion om Paradise Hotel 2015, som har premiere om få måneder.

Leave a Reply