Update fra Florence

I disse dage er jeg i Aarhus, hvor jeg er gæst på Latinerkontoret og hygger med Halfdan, Lars og Andreas. Det virker som en god anledning til at lave en update her på jolly old kfons.dk, hvor jeg vist aldrig breakede nyheden om, at jeg er flyttet til Odense i januar.

Det sidste halve år har været lidt op og ned på forretningssiden, hvor jeg har prioriteret at have en masse fritid og arbejde minimalt – ren 4 hour work week. I februar fløj jeg til en jobsamtale i London, men på trods af, at dét at bo og arbejde i London er en stor drøm, takkede jeg nej til jobbet – hverken arbejdsbeskrivelse, arbejdssted eller timetallet passede mig.

florence logo

I Florence Marketing har jeg nu tilknyttet 3 super skarpe freelance skribenter, der primært skriver tekster til linkbuilding, som må siges at være den primære indtægtskilde i min lille enkeltmandsvirksomhed. I løbet af foråret afholdt jeg også et SEO kursus i Odense, der blev godt besøgt og en stor succes i følge samtlige deltagere. Jeg havde aldrig rigtig tænkt på at afholde et SEO kursus, men den afslappede tilværelse blev en dag lidt for meget, så jeg pressede mig selv og satte kurset til salg. Vi endte med at være 8 (så vidt jeg husker) til en 3-timers gennemgang af, hvad søgemaskineoptimering er for en størrelse. Det var egentlig meget sjovt og nu ved jeg også, at jeg kan holde kurser med succes.

seo kursus Feedback fra den gode Johnny Nielsen.

Fremtiden for Mr Kris Føns er der ikke rigtig nogen, der har styr på. Min mormor vil snart gerne have, at jeg finder mig en pige og slår mig ordentligt ned, men det har nok lange udsigter :) Jeg har de sidste par måneder fået en del jobtilbud i forskellige danske og udenlandske byer, men endnu intet i Odense – det ville da ellers være interessant. Så udover at fortsætte arbejdet i Florence har jeg et ret stort og spændende projekt kørende ved siden af. Det er ikke cool at fortælle om før jeg rent faktisk er færdig, men jeg kan i hvert fortælle, at min store passion og kærlighed til musik kommer til at brænde igennem – sorry internet-nørder, ingen online marketing der.

Jeg vandrede omkring i Aarhus i går og det slog mig, at det snart er et år siden, jeg flyttede herop og fik kontor med Halfdan. Jeg må indrømme, at jeg for et år siden havde regnet med, at jeg forretningsmæssigt havde været noget længere fremme på nuværende tidspunkt. Det har dog været en klokkeklar prioritering, at jeg i dette forår ikke har haft lyst til at fordybe mig alt for meget i arbejdet – i stedet har jeg faktisk bare haft det sjovt og været ung. Den tid blev dog afsluttet i søndags, da main event of the year, Roskilde Festival, blev afsluttet – nu er det på tide at komme ordentligt i gang igen og jeg glæder mig.

6 Responses to “Update fra Florence”

  1. Tobias Ehlig July 12, 2013 at 8:16 pm #

    Hej Kristoffer,

    Tak for update – Latinerkontoret virker som et sted fyldt med dygtige folk. Interessant!

    mvh
    Tobias

    • Kristoffer Føns July 12, 2013 at 8:23 pm #

      Hey Tobias,

      Tak fordi du læser med!

      Det er det uden tvivl. Jeg trængte til at komme lidt væk fra de vante rammer, fordybe mig i noget arbejde og gå indbakken igennem – det fungerer virkelig godt at have et kontor at gå på. Og når det så er propfyldt med knivskarpe, og super flinke, gutter, er det jo helt perfekt. Hvis jeg boede heroppe ville jeg ikke tøve med at bestille plads.

  2. Jan Elmar Sørensen July 12, 2013 at 8:57 pm #

    Hvordan kan det være, at du har valgt Odense fremfor Aarhus eller København? :)

    • Kristoffer Føns July 12, 2013 at 9:04 pm #

      Godt spørgsmål… En blanding af, at jeg er fra Fyn og derfor har et stort netværk i Odense og omegn (familien bor også på Fyn) og så at jeg pludselig stod uden tag overhovedet, da mit barndomshjem blev solgt, så valget faldt hurtigt på Odense.

      Der er dog ikke rigtig noget, som holder mig der, men der er nu meget rart at bo.

  3. Mads Grønlund July 12, 2013 at 10:51 pm #

    Jeg har stadig vildt stor respekt for, at du valgte at afholde det SEO-kursus. Jeg skulle i al fald have nogle ordentlige røvspark for at stille mig op sådan, helt “nøgen” foran nogle fremmede. Thumbs up!

    Og jeg er helt åndssvagt nysgerrig angående dit musikrelaterede projekt :)!

    • Kristoffer Føns July 13, 2013 at 6:24 am #

      Mange tak, Mads. Det var også noget af en udfordring, men det er vildt fedt at give sig selv den slags. Særligt bagefter.

      Fedt! Jeg glæder mig også rigtig meget til at kunne fortælle mere.

Leave a Reply