Anbefaling af fodboldrejsebureauet Groundhopping Tours


Da alt var fryd og gammen for næsten præcis et år siden – januar 2020 – var jeg på fodboldrejse med Groundhopping Tours. Groundhopping Tours er et relativt nystartet rejsebureau, der er startet af min kammerat Nicolai.

På linjerne herunder vil jeg fortælle om fodboldrejsebureauet, der (ligesom resten af rejsbranchen) har haft et meget træls år.

Min fodboldrejse til Berlin

Jeg drev tidligere mit eget lille rejsebureau, Rejsekris Tours, hvor jeg lavede rejser til bl.a. London og Skotland. Derfor var det også oplagt, at jeg skulle være med på team Groundhopping Tours, når Nicolai besluttede at lave fodboldrejser til Skotland.

Samtidig har jeg boet i Berlin, så det gav også god mening, at jeg dér i januar 2020 var med som med-guide på en fodboldrejse til Berlin med “Bundesliga Bussen”.

Det var en decideret fantastisk oplevelse. At være på rejse med vidtfremmede, hvor det eneste vi umiddelbart har til fælles er, at vi elsker fodbold – det var virkelig sjovt.

Efter ankomst på vores hotel i Berlin var der afgang til ishockey i Østberlin. Fedt at der var tid til det og stemningen til ishockey i Berlin overraskede i den grad. Dagen efter var der stadionrundvisning og så var jeg selv vært ved en lille ‘Best of Berlin’ sightseeing gåtur, så der var lidt på programmet for dem, der ikke bare ville på knejpe 😀

Selve kampdagen forløb også fremragende, hvor vi var tidligt ude omkring Olympiastadion og fik masser af bier vom vass inden vi tog til et udsolgt stadion og så Hertha mod Bayern München.

Anbefalelsesværdigt for alle, der gerne vil opleve fodbold i Berlin.

Tjek denne video fra en anden fodboldrejse til Berlin:

Jeg lavede for nylig et interview med Nicolai, hvor vi kommer nærmere ind på hans kærlighed til fodboldrejser – læs det her.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.