Jeg har åbnet en butik, der sælger smykker med krystaller 🔮


savasana smykkerDer er sket en del i mit professionelle virke her det sidste års tid. Det samme kan man sige om min kæreste, der har skiftet en højprofileret stilling i et filmselskab ud med at være kæreste med mig – og så ender man jo bare som iværksætter 😀

Krystalsmykkebutikken

Vi har derfor sammen skabt en webshop, hvor vi sælger hendes håndlavede krystalsmykker. Butikken hedder Savasana og gik live for et par dage siden.

Vi sælger bl.a. smykker med populære krystaller som Ametyst, Rosakvarts og Citrin. Rollefordelingen er meget klar; jeg er teknikeren og ham der står for at teknikken spiller 😀

Følg gerne Savasana Facebook og Savasana Instagram – måske du kan finde en gave til dig selv eller din kone? 😀

For mig, der har været i online marketing verdenen i snart 11 år bliver det sjovt og har allerede været ekstremt lærerigt. Jeg er vant til at rådgive webshop-ejere, når det kommer til SEO, men nu sidder jeg pludselig med ansvaret for hele paletten af online marketing. Det kan jeg faktisk rigtig godt lide og det er egentlig spøjst, at det først sker nu (omend jeg forsøgte mig med en WordPress-webshop i tidernes morgen, let’s not go there).

Således har jeg netop investeret i bogen om Facebook annoncering fra min gamle skolekammerat og opsat min første retargeting annonce. Det smerter jo mit SEO-hjerte at måtte bruge penge på annoncering, men jeg må nok erkende, at det er vejen frem for vores lille shop 😀


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.