Jeg er flyttet til Aarhus…

You didn’t see that coming, did you? 🙂

Ikke desto mindre flyttede jeg for knap 2 uger siden til Jyllands hovedstad. Ja, det er korrekt – jeg bor i JYLLAND nu. Det havde jeg aldrig troet skulle ske for mig. Det vanvittige er, at jeg selv har valgt det.

Og det er for fedt! De sidste par uger har været helt fantastiske. Aarhus´ helt egen pirat, Halfdanos Timmos (der i øvrigt hører utrolig meget gangsterrap på trods af hans krøllede hår og blege udseende), og jeg fik for en uge siden et hyggeligt kontorlokale i Skolegade i Aarhus. Det er fandme fedt at kunne gå hen på sit eget kontor og så bare sidde der og være en affiliate-nørd hele dagen. Og det gør vi – jeg tror ikke, jeg har taget hjem før kl 22 i en uge. Det er sgu fedt at mærke passionen for ens arbejde.

Firm 2

Kongerne af Aarhus på taget af vores kontorbygning.

Halfdan og overtegnede har et enkelt rigtig stort projekt under opsejling, men for tiden arbejder vi primært med vore egne websites. Selv sidder jeg og bruger lang tid på Dansk-Catering.dk og jeg kan virkelig mærke forskellen på at bygge en skrabet adsense-side og et sådant site, der rent faktisk kan bruges af de besøgende.

For mig er tiden også perfekt; jeg bor midlertidigt til leje hos en pige (jeg bliver snart kylet ud, så jeg leder efter en lejlighed i Aarhus – ellers skal jeg flytte på hotel 🙂 ), hvor jeg blot har et soveværelse, så der er ingen grund til ikke at sidde nede på kontoret og arbejde. Derudover er jeg ny i byen, så det sociale netværk er ikke voldsomt, jeg har ingen kæreste, der kræver min tid og jeg kan generelt bare sidde og være en nørd bag min computer dagen lang – amazing.

Udover at lege med mine egne affiliate-sites, bruger jeg også lidt tid på at lave online markedsføring for et par kunder. Det er som altid sjovt og anderledes at arbejde for andre – og det giver penge her og nu, hvilket der selvsagt er brug for, når man flytter.

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.