Tips til at vælge de rette affiliate programmer til dit website


affiliateGæsteindlæg af Effecto Aps.

Affiliate marketing er kendt for at være en passiv indtjeningsmetode, selvom det at drive en affiliate side sjældent er passivt. Om ikke andet kan der være mange penge at tjene på dette, hvis man får skabt noget godt indhold og i øvrigt bruger tid og ressourcer på de rigtige ting.

På denne side vil du kunne læse lidt om, hvordan du får valgt de helt rigtige affiliate programmer til dit website. Uden gode programmer / kampagner tjener man ingen – eller få – penge, hvorfor det er en vigtig faktor. Læs videre for at få en masse gode tips og eksempler. 

1. Tilmeld dig de største netværk

Step 1 er at tilmelde sig de største affiliate netværk.  

Dit valg af affiliate netværk bør bl.a. afhænge af geografi og branche. 

Henvender dit website sig udelukkende til danske brugere, så tilmeld dig blot nogle af de danske netværk. Tag f.eks. Partner-ads – dette netværk giver dig adgang til 1.000 annoncører fordelt på 20 kategorier. Partner-ads er et godt bud, men også følgende netværk er gode:

  • TradeDoubler
  • Adtraction
  • Adservice
  • Awin
  • Digital Advisor

Det er som regel helt gratis at oprette sig. Det kan dog være et krav, at du har et registreret firma med dertilhørende gyldigt CVR-nummer. 

2. Pluk de mest interessante kampagner ud

Nu hvor du er tilmeldt de mest populære affiliate netværk, kan du lige så stille begynde at plukke nogle gode kampagner ud. Det vil i den forbindelse være en fordel, hvis netværkene har opdelt deres kampagner i kategorier – og det har de fleste heldigvis. 

Som regel er der følgende muligheder for at finde de rette kampagner:

  • Søg efter branche (f.eks. tøj og mode eller spil og underholdning)
  • Søg efter annoncører (f.eks. Proshop eller Coolshop)

Eksempel: PS-PRIS.dk har benyttet sig af denne strategi og har derigennem bl.a. fået etableret aftaler med Proshop, Coolshop og andre webshops. Ved at henvise til udvalgte webshops har webmasteren mulighed for at tjene penge på sin interesse for videospil – i dette tilfælde PlayStation 5.

3. Undersøg, vurdér og sammenlign kampagnerne

Vi kan lige så godt slå det fast en gang for alle, at ikke alle kampagner er lige gode. Der ligger derfor noget arbejde i at undersøge, vurdere og sammenligne de forskellige annoncører.

Du har måske en idé om, hvilke annoncører der er bedst at samarbejde med. Der kan dog være god idé i at gå mere i dybden med ens valg af kampagner, hvis man vil opnå de bedst mulige resultater.

Undersøg bl.a. følgende forhold:

  • Cookietid (skal være så lang som muligt – optimalt set 30 dage)
  • EPC – Earnings Per Click (skal være så høj som muligt – optimalt set over 2)
  • Annulleringsprocent (skal være så lav som muligt – optimalt set 0)
  • Restriktioner (skal være så lempelige som muligt – optimalt set ingen)

Ved at sammenligne annoncørerne på parametre som cookietid, EPC, annulleringsprocent og restriktioner har du lettere ved at finde de helt rigtige kampagner til dit affiliate website. 

Eksempel: Webshop1 har et meget kendt brand og et stort udvalg af produkter inden for din branche. Desværre ligger den gennemsnitlige EPC kun på 0,39, og annulleringsprocenten lyder på 12. Webshop2 er noget mindre kendt, men har en EPC på 2,52 og en annulleringsprocent på 0. I dette tilfælde vil det give bedst mening at vælge webshop 2, selvom færre danskere kender til firmaet. 


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.